online malekursus

 

Her på bloggen vil jeg rigtig gerne inspirere Jer til at starte Jeres egen virksomhed og dele Jeres passion med andre. Jeg elsker at høre når andre kvinder og mødre starter deres egen virksomhed og online indtjening, og derfor her jeg i dag inviteret 2 skønne kvinder ind til at skrive et gæsteblogindlæg.

Dorthe og Katja er 2 billedkunstnere som jeg for nyligt har fået kontakt til. De er nogle inspirerende kvinder, og de har lavet et online malekursus, som de vil fortælle om her i blogindlægget. Ud over at høre om deres kursus, får du deres tips til hvordan man kan kombinere familielivet med at være selvstændig. Til sidst i indlægget har de også en konkurrence til os, hvor en af Jer læsere kan vinde en plads på deres online kursus ”Mal dig fri”.

 

Sådan opstod ideen til vores online male-kursus

Vi er begge billedkunstnere som arbejder hver for sig og vi manglede nogen at “lege” med. Vi har kendt hinanden i mange år og kender hinandens kunst rigtig godt, men pludselig opstod ideen om, at det kunne være sjovt at male fælles malerier. Altså male på det samme lærred samtidig, hvor vi bliver inspireret af hinandens farver og former. Under dette dejlige samarbejde opstod ideen til “Mal dig fri” kurset.

Vi har begge undervist i maleri, men synes at det kunne være rigtigt sjovt, at dele ud af vores fælles begejstring og opbyggede viden. Grunden til at vi valgte, at lave malekurset online, var at vi selv har prøvet at tage et online malekursus og det føles skønt at kunne male og være kreativ HJEMME lige præcis, når man selv har tid, lyst og energi.

 

Sådan forener vi virksomhed og familieliv

Det at forene arbejdsliv og familieliv handler bla. om at sætte nogen tidsrammer. Så man også får sin frihed og ikke føler, at man skal være på job hele tiden. Da vi begyndte at arbejde på “Mal dig fri” besluttede vi at mødes hver tirsdag. Vi tilpassede selvfølgelig vores fælles arbejdstid, så vi kunne hente og bringe børn. Katja’ s familie består af mand og 2 børn på 7 og 12 år, og Dorthe’s familie er med 3 børn på 9,15 og 19 år og mand. Vi lavede en super god aftale om, at vi KUN arbejdede på malekurset når vi var sammen. For ellers gik det hele op i dårlig samvittighed, da vi jo har mange andre bolde i luften.

Det er da altid dejligt at være ambitiøs og målrettet, men man er nødt til at være realistisk og fleksibel. Der skal være plads til børnehave/skole arrangementer og uforudsete ting. Især når man har børn!:) F.eks på et tidspunkt aflyste vi på skift hele tiden fordi ungerne var syge… I det store hele skal man prøve at lade være med at stresse over det, for det er jo sådan det er at have børn.:)

 

Sådan kommer du i gang med at arbejde dine med egne ideer og passioner

Her har vi listet vores 10 vigtigste råd til, hvordan du kommer i gang og holder motivationen!

  • Afsæt tid til dig og din passion. Drop opvasken, den kan vente! Din passion fylder dig med en lykkefølelse som ALLE i familien kommer til at nyde godt af!
  • Du skal i gang med noget spændende, vælg det som får dit hjerte til at synge:)
  • Stol på dig selv. Du er god nok!
  • Den indledende fase med alle ideerne er ALTID uoverskuelig og lidt kaotisk. Men bare rolig der kommer overblik!
  • Lav en plan. Hvis du har svært ved det, så få hjælp fra en veninde. Det hjælper altid at være 2 hjerner sammen!
  • Gør din plan/struktur sjov og kreativ. Leg med farvet papir, stick it, tusser, udklip fra dameblade, fyld din plan med visuelle ting, som følger dig godt på vej.
  • Øv dig i at få hjælp. Du behøver ikke gøre alt alene eller selv:)
  • Ha tålmodighed! Det tager tid at finde dine ben i, hvem du er, hvem din målgruppe er, hvor du vil hen osv.
  • ROS! Husk at rose dig selv, for selv de mindste skridt. Du er på vej!
  • Ting tager tid og der er ingen grund til at slå dig selv i hovedet, med at du burde være et andet sted. Vær god ved dig selv og nyd, at du er i gang med at fylde dit liv med mere glæde, liv og forhåbentlig leg!

Husk, at der er nok læsere / kunder til dig!

Hver gang, at vi holder en fælles kunstudstilling med hver vores kunst, så er der altid nogle som kun kigger på Dorthes ting og altid nogle som kun kigger på Katjas ting. Det er nemlig din unikke energi og dig, som dine kunder er tiltrukket af!

 

Disse udfordringer har vi haft undervejs i arbejdet med “Mal dig fri” og sådan har vi har løst dem

De største udfordringer for os, har været det tekniske, tiden og at øve sig i at stå frem!

  • Teknologien, (at filme, klippe, lægge lyd på osv.) alt var nyt for os, så det var virkelig en stejl læringskurve.

Vi har da også prøvet at sidde og klippe videoer sammen og så slette det hele… Det er ikke sjovt at se, at alt ens arbejde er væk og der må startes forfra! Vi regnede heller ikke med, at det ville tage flere dage at finde musik til videoerne. Men så må man tage det hele slavisk, en ting ad gangen og acceptere, at det er nyt stof man er i gang med at lære. Men så har man jo styr på det til næste gang!

  • Tiden udfordrede os, fordi vi startede med at være for tidsoptimistiske og gerne ville have været hurtigere færdig.

Vi har da også udskudt vores deadline 3 gange. Det er bare sådan, at når man har familie og ikke kan hellige sig projektet fuldtid, så må man acceptere at det tager lidt længere tid. Løsningen handler meget at holde den gode energi, bevarer troen på projektet og skabe et positivt mindset. Vi har bla. haft skyklapper på som en travhest for at bevare fokus. For at holde kursen, har vi ofte startet vores møder med en lille visualisering og brugt vores visions-maleri, som er en del af vores “Mal dig fri” kursus. 2 ting som vi er glade for at kunne videregive til andre. Så det er nemmere at holde fokus på sin passion og projekt.

  • Synlighed og at stå frem som den man er, var også en udfordring i starten. Det at stå frem foran et kamera og blive filmet mens man fortæller og underviser, det skulle vi lige vænne os til. Det kan virkelig være svært at lade være med at bekymre sig for meget om hvad andre tænker. – Om det man laver, nu er godt nok:) Men så må man trække vejret ned i maven og sige til sig selv – NU gør jeg det!

For jo mere man gør det, jo nemmere bliver det.

 

Sådan kan vi hjælpe dig med at sætte skub i dine drømme og kreativitet!

Vi har skabt “Mal dig fri – Udfold din skaberkraft” til dig, som gerne vil blive bedre til at

  • turde følge din lyst
  • skrue op for legen og invitere din kreativitet indenfor!
  • slippe hovedet og det perfekte
  • male malerier som vibrerer af liv!
  • sætte skub i dine drømme og visioner!

Når du har været igennem kurset, har du dit helt eget visions/drømme-maleri, som du kan have hængende og som vil styrke dig i din vej mod målet. Det helt specielle ved at have et visions-maleri er, at du dagligt bliver hjulpet via din kreativitet til at holde fokus på dig og dine drømme. Fordi hjernen nemmere registrerer billeder end tekst.

Hele kurset er bygget op, så du får det i små bidder, så det er nemt at følge. Vi elsker selv at lege og prøve ting af. Vi elsker flow og bevægelse og vi tror på, at vi som mennesker bliver så helt utroligt meget gladere, når vi bruger vores kreativitet og slipper det mentale. Et af vores mål er at vores kursister vil genopdage, hvor nydelsesfuldt det er at være i legen og følge glæden. Fordi det som selvstændig også handler om at bevare sin kreativitet og nydelse.

 

Konkurrence: “Fortæl os hvordan du forener din passion og familieliv?” Og vind et “Mal dig fri” malekursus!

Dorthe og Katja er så søde at de har lovet at hjælpe en af Jer læsere med at komme i gang med at sætte skub i egne drømme og visioner.

Læg en kommentar herunder hvor du fortæller hvordan du forener din passion med familielivet, eller hvordan du drømmer om at gøre det i fremtiden, og deltag i konkurrencen om en plads på deres online malekursus ”Mal dig fri”. Det er et 5 ugers online kursus, og du kan tage kurset og lave det hele hjemme ved dig selv!

Katja og Dorthe trækker en vinder søndag den 8. Juli 2018, som bliver kontaktet via mail og annonceret her på bloggen.

Jeg håber at du er blevet inspireret til at arbejde videre med din egen passion!