I denne artikel tager vi et kig på WooCommerce, der er en af de mest populære softwares til at drive webshop. For at bruge WooCommerce, så skal du naturligvis bygge din webshop i Wordpress. Herunder kan du få et kort og præcist overblik over, hvad WooCommerce er for en størrelse.
Hvad er Wordpress WooCommerce? WooCommerce er et plugin til Wordpress, der giver dig mulighed for at drive din Wordpress side som en webshop med et Wordpress CMS. WooCommerce giver muligheder som produkthåndtering, ordrehåndtering, kurv funktioner og alt andet, hvad en webshop måtte have brug for af funktioner. WooCommerce er som udgangspunkt gratis, hvilket gør det særligt attraktivt for mindre webshops.
Nogle af de største fordele ved WooCommerce er, at det er gratis, nemt at komme igang, der er masser af gratis temaer, masser af features og ikke mindst et kæmpe community, som man kan få gode råd fra.
Omvendt er der også ulemper. Eksempelvis vil mange opdage, at det kan tage meget lang tid at sætte en webshop ordentligt op. Herudover koster WooCommerce penge, så snart man skal bruge visse udvidelser.
Nogle temaer er også relativt dårligt kodet, hvilket gør dem ustabile og nogle gange usikre. Nogle temaer kan heller ikke håndtere de større opdateringer, der kommer fra tid til anden.