Hvem Opfandt Instagram?

Hvem opfandt Instagram? Det gjorde Kevin Systrom i 2010 sammen med Mike Krieger. De to amerikanske s

Uploaded af blivmorblogger.dk d. 12. November 2020
Billede af: Pixabay

Hvem opfandt Instagram? Det gjorde Kevin Systrom i 2010 sammen med Mike Krieger. De to amerikanske softwareudviklere solgte to år efter det sociale medie til Facebook for intet mindre end en milliard dollars. 

Ved udgangen af 2010, altså godt tre måneder efter lanceringen, havde Instagram fået tre millioner brugere. I dag har Instagram for længst rundet en milliard brugere.

Filtre er vejen til en flottere hverdag

Hvad er så forskellen på Instagram, Facebook og de andre sociale medier? Instagram adskiller sig blandt andet ved, at det er meget grafisk og meget mindre tekstbaseret, som f.eks. Facebook og Twitter er det.

På Instagram kan man udgive billeder og videoer. Til forskel for andre platforme så slog Instagram igennem ved at give brugerne muligheden for at anvende filtre, når de skal udgive deres billeder. Det har givet brugerne muligheden for at give deres billeder et helt andet look og layout.

I modsætning til Facebook og Twitter så er Instagram rettet mod mobilt brug. Så med mindre du kan snyde din webbrowser til at tro, at du anvender en mobiltelefon, så kan du ikke uploade billeder derfra. 

Upload af billeder til ens Instagram-profil skal derfor udelukkende ske via mobiltelefonen, hvilket især har været et hit hos de yngre målgrupper, da de ældre generationer ikke helt har været så hurtig til at hoppe med på denne bølge. 

Instagram har flest brugere i USA, men lande Brasilien, Indien, Indonesien, Rusland, Tyrkiet, Japan, UK, Mexico, Tyskland og Italien har alle mellem 19 og 70 millioner Instagram-brugere.