Hvor Meget Tjener Man På Youtube?

Morgendagens helt store stjerner udfolder sig på Youtube. Flere og flere af de helt unge foretrækker

Uploaded af blivmorblogger.dk d. 12. November 2020
Billede af: Pixabay

Morgendagens helt store stjerner udfolder sig på Youtube. Flere og flere af de helt unge foretrækker nemlig at se videoer på Youtube af alverdens ting, og dette fænomen har skabt en ny bølge af superstjerner, der både er rige og berømte.

Hvor meget tjener man på Youtube? Som Youtuber tjener man typisk mellem 10 til 25 kroner pr. 1000 visning af din video. Dette beløb kan dog variere en del, men det ligger typisk omkring det leje. En video bliver ved med at generere penge så længer den bliver set. Du kan altså tjene en fornuftig passiv indkomst på dine gamle videoer.

Det lyder altsammen meget godt, men desværre er det ikke helt så enkelt som det lyder. Det kræver nemlig store mængder af både dygtighed og vedholdenhed, hvis man skal tjene penge på Youtube. Vil man leve af det, så kræver det selvfølgelig endnu mere.

Du kan i øvrigt sagtens forvente, at der ihvertfald går et halvt år før du overhovedet tjener en krone. Det handler i høj grad om at blive ved og ved. Hvis du dog formår at komme igennem og få en god mængde af loyale seere, så vil dine videoer potentielt tjene penge i flere år.