Den ultimative Pinterest Guide for Bloggere der vil booste deres trafik!

Hvad er Pinterest?

Tror du at Pinterest er et socialt medie ligesom Facebook og Instagram? Så skal du starte med at læse videre her! Pinterest er nemlig IKKE et socialt medie som vi kender det. Pinterest kan du se mere som en søgemaskine, på samme måde som du ser Google og måske endda også YouTube. Pinterest er en visuel søgemaskine, hvor du kan søge og opdage nye ideer og produkter.

Der er lige nu over 200 millioner brugere på Pinterest hver måned, og ca. 70% af disse brugere er kvinder. Med så mange brugere, der alle er på jagt efter nye ideer eller specifikke produkter, er Pinterest det perfekte sted at markedsføre din blog, dine produkter eller dine services.  

Et privat planlægningsværktøj

På Facebook og Instagram udstiller vi vores liv i billeder og tekst. Vi vil gerne have folk til at følge os, og vise dem vores liv og familie. På Pinterest er det anderledes, folk bruger Pinterest til planlægning af mere privat karakter og personlige begivenheder.

Det kan være at du skal bygge om, og finder inspiration på Pinterest som du gemmer på en opslagstavle. Måske skal du holde barnedåb eller bryllup, og bruger Pinterest til at samle alle dine ideer til mad og borddækning. Det er alle sammen ting, som du bruger til privat planlægning, og som du ikke nødvendigvis har brug for, at andre skal se.

Markedsføring på Pinterest

 

Hvordan kan du så bruge Pinterest i din markedsføringsstrategi? Først skal du forstå at Pinterest’s indhold, de såkaldte Pins, har en meget lang levetid i modsætning til de opslag vi ser på Facebook og Instagram. Pins tager tid om at “tage fart”, og du kan derfor ikke se hurtige resultater, som du for eksempel kan når du udgiver et opslag på Facebook.

Det kan du udnytte ved at udgive såkaldt “evergreen content” – tidsløst indhold, som kan findes og bruges af dem der finder det igen og igen. Tidsløst indhold kan for eksempel være madopskrifter, DIY-vejledninger, forslag til aktiviteter og en hel masse andre ting. Tidsløst indhold på Pinterest kan give dig en masse trafik konstant hele tiden – det er altså ikke noget der forsvinder igen med det samme, tværtimod så bliver det opbygget over tid.

Da det tager lidt tid for dine nye Pins at komme i gang, kan det også være en god ide at Pinne sæsonbetonet indhold et par måneder før det faktisk er relevant. Start derfor med jule-pins i oktober og sommerferie-pins allerede i april. Husk at folk bruger Pinterest som planlægningsværktøj – Pinnere er planlæggere!

 

Følgere

På Facebook og Instagram jagter vi følgerne. Vi vil have så mange følgere som muligt – det behøver du ikke på Pinterest. Faktisk kan det være bedre at have få “rigtige” følgere end mange “ligeglade” følgere. Du skal kun gå efter at tiltrække følgere der er interesseret i dit indhold. Dine følgeres reaktioner og engagement er nemlig vigtigt for hvor langt ud du når med dine Pins og dit indhold. Lad os tale lidt om Pinterest’s feed og måde at distribuere dit indhold på.

 

Pinterest’s smart feed og SEO

Når du udgiver nye Pins, vises de først til dine følgere. På baggrund af dine følgeres engagement, sendes det ud til flere brugere og kommer højere op i søgninger. Derfor er det super vigtigt at dine brugere involverer sig i dit indhold ved at klikke på det og gemme det.

Du skal tænke på 2 ting – Opbyg din Pinterest-profil, så den tiltrækker de “rigtige” følgere, og udgiv indhold, som kan og vil engagere dine følgere.

Når dine følgere så har engageret sig i dit indhold, vil det blive distribueret ud til andre i gennem søgninger. Der er to ting du skal huske i forbindelse med søgninger. Den første har jeg allerede nævnt – brugerengagement, og den anden er keywords eller søgeord. Du skal sørge for at inkludere de rigtige søgeord i din profil og i dine beskrivelser af dine Pins og opslagstavler.

Tilmeld mit Nyhedsbrev og få 15 gode ideer til Pintest-indhold

Vil du have mere viden om hvordan du kan få mere trafik til din blog? Så tilmeld dig mit nyhedsbrev herunder – jeg glæder mig til at hjælpe dig videre i din blogger-karriere! Ud over mit ugentlige nyhedsbrev, vil du også modtage 15 gode ideer til indhold du kan Pinne på Pinterest, som dine følgere vil elske.

Pinterest guide: Kom rigtigt fra start!

Er du helt ny på Pinterest? Så skal du først lave din profil. Har du allerede en Profil? Så skal du lave den om til en virksomhedsprofil og aktivere Rich Pins. Følg min Pinterest Guide herunder, og bliv klar til at Pinne dig til succes.

Lav en profil

Det første du skal gøre, er selvfølgelig at oprette din Profil. Herefter skal den udfyldes. Brug dit blognavn som dit navn på Pinterest, tilføj en beskrivelse og et billede af dig/dit logo. Brug gerne samme billede som du bruger på andre platforme, for at skabe en genkendelighed.

Konverter til en virksomhedsprofil

Når du har en profil, skal du konvertere den til en virksomhedsprofil. Det skal du, fordi det giver dig adgang til nogle vigtige funktioner på Pinterest blandt andet Pinterest Analytics og Rich Pins.

Du konverterer din Pinterest-profil til en virksomhedsprofil under Indstillinger

Når du har konverteret din profil, skal du verificere din blog på Pinterest. Det betyder at du knytter din url på din blog sammen med din Pinterest-konto. Det giver dig nogle fordele, og Pinterest ved på den måde hvilken blog du ejer, og dermed hvilke Pins der kommer fra din blog.

Du verificerer din blogs url under Indstillinger – Du kan enten gøre det ved at tilføje et lille stykke html-kode til din side, eller du kan uploade en fil.

Aktiver Rich Pins

Rich Pins er udvidede Pins, der giver lidt ekstra information på din Pin. Der er flere typer, men dem vi primært interesserer os for, er af typen “Artikel”, fordi vi ofte vil bruge dem med et blogindlæg.

Det første du skal gøre, er at sikre at din metadata er i orden på din side. Det gør du nemmest ved at bruge plugin’et “Yoast SEO”.

Vælg SEO –> Social –> Facebook, og vær sikker på at Tilføj Open Graph metadata står til aktiveret.

Herefter skal du validere dine rich pins herOBS det er vigtigt at du bruger en url til et blogindlæg og IKKE til din forside her. 

Indtast herefter url til din blog når du bliver bedt om det, og vent på du får en mail med en bekræftelse fra Pinterest. Nu vil artikler fra din blog blive gemt som Rich Pins når folk Pinner dem.

Lav dine første opslagstavler

Den første og vigtigste opslagstavle du skal lave, skal have et navn der er det samme som dit blognavn. Det er denne opslagstavle, du skal bruge til at gemme alle de Pins du laver til dit indhold på din blog. Altså en samling af alt dit indhold.

Derudover anbefaler jeg at du starter med at lave 8-10 opslagstavler med indhold som kan tiltrække dine læsere. Tænk på hvad din kernelæser går op i, og hvilken type indhold der kan tiltrække dem. Hvis du blogger om at være hjemmegående mor, kan det måske handle om Aktiviteter man kan lave med sine børn, madopskrifter, legetøj, amning eller en hel masse andre emner.

Giv opslagstavlerne beskrivende navne, så de er nemme at finde på søgninger.

Pin dine første Pins

Når du har lavet dine opslagstavler, kan du begynde at tilføje Pins til dem. Du kan både lave dine egne Pins, eller gemme andres Pins.

Når du vil lave en ny Pin, skal du bruge det lille kryds i højre øverste hjørne. Her kan du så vælge, hvilket billede du vil oprette din Pin ud fra. Når du har valgt dit billede, skal du tilføje en url, som din Pin skal lede hen til, typisk dit blogindlæg. Derudover skal til tilføje en titel, og en beskrivelse. Brug noget tid på at få lavet en god beskrivelse med nogle søgeord, så der er større chance for, at den bliver fundet på søgninger.

Pinterest søgeordsanalyse

Nu har jeg nævnt søgeord rigtig mange gange, og nævnt hvor vigtigt det er, at bruge den i din profil og dine beskrivelser på Pins og opslagstavler. Hvordan finder du så disse søgeord? For det første, skal du hele tiden huske på at du gerne vil tiltrække folk der er interesserede i at følge din blog. Derfor skal du selvfølgelig inkludere dine søgeord for din blog og det specifikke blogindlæg du pinner.

Derudover kan du undersøge hvilke søgeordskombinationer folk på Pinterest ofte bruger. Det kan du gøre ved at skrive et enkelt søgeord ind i Pinterest’s søgefunktion, og under søgebaren vil du blive præsenteret for en masse nye søgeord, som er de ord der oftest bliver brugt i kombination med det søgeord du har indtastet. På den måde at du finde populære søgeordskombinationer indenfor dit emne. På Pinterest søger folk næsten aldrig på et enkeltstående ord, derfor kan det være godt at optimere dine beskrivelser til at blive fundet på søgeordskombinationer med 2-3 søgeord.

Billeder til dine Pins

Du kan nemt lave dine egne Pin-billeder. Jeg anbefaler dig at bruge det gratis program Canva.com – det er nemt og har en masse skabeloner du kan bruge indtil du er klar til at lave dine egne designs.

På Canva kan du vælge en Pinterestskabelon, eller du kan lave et nyt billede fra bunden. Jeg anbefaler at du bruger dimensionerne 600x900, det er også anbefalingen fra Pinterest. Dog har kvadratiske billeder også fået sin plads på Pinterest i år, og du kan derfor også Pinne dine Instagrambilleder. Men 600x900 er den bedste dimension at vælge som udgangspunkt.

I Canva kan du herefter vælge en af de mange skabeloner, som ligger i programmet som standard. Når du har valgt en skabelon, har du mulighed for at ændre design og elementer på billedet. Du kan for eksempel ændre farve, billede, skrifttyper, placering af de forskellige elementer mm. Den bedste måde at lære det på, er at bruge programmet så meget som du kan, det er ikke svært at komme i gang med, og er meget intuitivt.

Her er nogle eksempler på nogle af mine Pins:

Pinterest Guide: Få trafik til din blog

 

Pin dine blogindlæg

Måden du vil få besøgende fra Pinterest og over på din blog, er i gennem dine Pins. Derfor skal du Pinne alle dine blogindlæg til både din blog-opslagstavle, og andre relevante opslagstavler.

Du bør lave flere forskellige Pins til dine blogindlæg, med forskellige billeder og forskellige beskrivelser med forskellige søgeord, for at tiltrække flest mulige læsere til din blog. Når du laver et nyt blogindlæg, er det en god ide, at lave 3 forskellige Pins der leder til blogindlægget, og Pinne dem til dine opslagstavler hen over den næste uges tid. Pin først dine indlæg til din blog-opslagstavle, og herefter til andre relevante opslagstavler.

Gruppe-opslagstavler

Gruppe-opslagstavler, fungerer ligesom dine andre opslagstavler, dog er der flere brugere der kan Pinne til dem. Samtidig vil Pins på en gruppe-opslagstavle potentielt kunne nå ud til alle medlemmernes følgere. Du får altså mulighed for at nå ud til mange flere mennesker, og I kan på den måde hjælpe hinanden på en gruppe-opslagstavle.

For at blive medlem af gruppe-opslagstavler, skal man typisk ansøge om at blive medlem ved at sende en email til indehaveren af opslagstavlen. Vil du være med på vores “Morbloggere VIP’s” opslagstavle, så finder du den her: PINTEREST GRUPPE-OPSLAGSTAVLE MORBLOGGERE VIP’S

Automatiser dine Pins

Er du lidt skræmt over mængden af Pins jeg anbefaler dig at Pinne, og at du skal fordele dem ud over hele dagen og hele ugen? Det er faktisk ikke så slemt som det lyder, og du behøver ikke at sidde på Pinterest hele dagen.

Det er heldigvis så smart, at vi kan automatisere det hele igennem et program der hedder Tailwind (reklamelink). Tailwind kan faktisk også bruges til at automatisere dine Instagram-posts, det er også vildt brugbart! Men her handler det om Pinterest. I Tailwind, kan du planlægge alle dine Pins for en uge eller en hel måned af gangen hvis du vil. På den måde behøver du ikke at tænke på det hver dag, men sætter du en time om ugen af til din Pinterest-automatisering, er så du godt på vej.

Tailwind kan fortælle dig hvilke tider på dagen der er bedst at Pinne, for at få flest mulige af dine følgere engagerede, og du kan pinne til alle de opslagstavler du ønsker på en gang, og vælge hvilket interval de skal udkomme med, for eksempel med 2 dages mellemrum, så dine følgere ikke ser 5 af de samme Pins i træk fra dig.

Ud over planlægningsdelen, har Tailwind også en fantastisk analytics-del. Her kan du nemt se hvilke Pins på de forskellige opslagstavler, der klarer sig bedst, på hvilke opslagstavler du har mest engagement osv. Det er guld værd når du skal planlægge nyt indhold. Du får også et overblik over antal nye følgere, kommentarer og re-Pins. Hvis du er seriøs om din Pinterest-tilstædeværelse, så er Tailwind (reklamelink) uundværligt, med mindre du har masser af tid du vil bruge på at Pinne manuelt.

Pinterest Analytics

Hvis du ikke vil investere i Tailwind og den super gode analytics-del, så kan du tage et kig på Pinterest’s egen Analytics. Her kan du også få information om hvilke opslagstavler, der er de mest eksponerede for andre, hvilke Pins de klikker mest på, og hvilke de gemmer mest. Det er super brugbar information, hvis du vil være lidt strategisk, og udgive indhold, som du er sikker på dine følgere og alle andre vil elske.

TIP: Få dine læsere til at Pinne dit indhold!

Du kan selvfølgelig Pinne dit indhold alt det du vil, men ville det ikke være dejligt hvis andre folk også gjorde det? For at få andre til at Pinne dit indhold, skal du gøre det nemt for dem. Det kan du gøre på flere måder, her er nogle eksempler, som du kan overveje at bruge på din blog.

Gem-knap

Tilføj en “Gem” knap til dine billeder, når en person klikker på den, vil Pinterest åbne billedet, og herefter kan det gemmes direkte på en opslagstavle. Nemt og hurtigt for dine læsere.

Embed pins, opslagstavler og profil

En god måde at vise og gøre opmærksom på dine Pins, opslagstavler, og sågar din Pinterestprofil, er at inkludere dem på din side. Det kan du gøre med funktionen “Embed”. På den måde kan du inkludere en specifik Pin, opslagstavle eller en widget for din profil i enten et blogindlæg, på din forside eller måske i din sidebar?

Det hele skal du gøre fra Pinterests Widget-builder, som du finder her

Eksempler:

Pin – Opslagstavle – Profil

Pinterest-strategi Step-by-Step

 

 

  • Gør din blog Pinterest-venlig
  • Lav en god profil, der tiltrækker din målgruppe
  • Lav en blog-opslagstavle, hvor du pinner blogindlæg
  • Lav SEO på profil, pins og opslagstavler
  • Lav smukke billeder der fanger, test forskellige billeder
  • Brug gruppe-opslagstavler til at nå ud til flere
  • Pin både dit eget (min 50%) og andres relevante indhold
  • Pin kontinuerligt hen over dagen og ugen
  • Automatiser dine Pins
  • Evaluer igennem Tailwind/Pinterest Analytics

Se min LIVE om hvordan du kan bruge Pinterest til at booste trafikken til din blog

Tilmeld mit Nyhedsbrev og få 15 gode ideer til Pintest-indhold

Vil du have mere viden om hvordan du kan få mere trafik til din blog? Så tilmeld dig mit nyhedsbrev herunder – jeg glæder mig til at hjælpe dig videre i din blogger-karriere! Ud over mit ugentlige nyhedsbrev, vil du også modtage 15 gode ideer til indhold du kan Pinne på Pinterest, som dine følgere vil elske.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag kurset: 28 dage til en succesfuld blog

I gennem kurset lærer jeg dig præcis hvordan du starter en succesfuld blog, som du herefter kan begynde at tjene penge på! Du lærer alt fra bunden, og behøver ikke teknisk erfaring for at være med.

Når du tilmelder dig, accepterer du min Privatlivspolitik

Tilmeldt! Tjek din mail for at bekræfte!