emailliste

Måske har du lige startet din blog og overvejer om du virkelig behøver en emailliste, eller måske har du blogget længere, og tænkt at det behøver du ikke. Men hvis du vil tjene penge på din blog og især hvis du vil have nogen som helt forhåbning om at leve af din blog, så SKAL du have en emailliste. Jo længere du venter jo flere potentielle læsere, og fremtidige kunder eller købere til dine egne eller dine affiliateprodukter, mister du! Optimalt så starter du din emailliste samtidig med at du starter din blog. Men det er aldrig for sent at lave emaillisten, hvis du ikke lige er kommet igang endnu.

Hvad er en emailliste

Kort fortalt så er en emailliste en liste over folk der gerne vil modtage dit nyhedsbrev. Hvis man tænker lidt mere det, så er din emailliste en liste af folk der er så interesserede i dig eller din blog, at de ikke vil gå glip af noget. Det er en liste som du “ejer” og til hver en tid kan sende en mail til, imodsætning til dine følgere på sociale medier. Vi ser gang på gang at Facebook ændrer algoritme og du når ud til færre og færre af dine følgere.  En emailliste er en direkte og sikker måde at kommunikere med dine følgere på.

Hvorfor skal du have en emailliste?

Måske har du hørt begrebet “The money is in the list”? Emaillisten er det første skridt til en god indkomst på din blog. Det er nemlig den bedste måde at markedsføre din blog, dig selv og dine produkter. Emaillisten består af personer der har en interesse i dig og din blog, og dermed er du allerede et langt stykke af vejen mod at skabe en indkomst. Din emailliste består af personer der “kender” dig, og måske har de fulgt tilblivelsen af dit produkt eller har set dig bruge de produkter du er affiliate for. Det gør det langt nemmere end at markedsføre  overfor din emailliste frem for personer der måske ikke kender dig eller din blog.

Læs også: Hvordan kan man tjene penge på at blogge?

Hvor skal du lave din emailliste?

Jeg har prøvet forskellige email marketing systemer, men det jeg helt klart vil anbefale til alle bloggere, og som jeg selv bruger til mine sider er ConvertKit*. Det er nemt, meget brugervenligt, og så har du mulighed for en masse gode funktioner når du skal igang med at opbygge din liste. Du kan nemt lave tilmeldingsformularer og landing pages til produkter og tilpasse det hele så det passer ind på din blog. Derudover har du mange muligheder for at tagge og segmentere din emailliste så du har et overblik over hvilke typer af læsere du har på din liste. Sidst men ikke mindst kan du jo selvfølgelig sende emails ud, enten til hele din liste eller personer i forskellige segmenter eller tags.

Det koster lidt at købe ConvertKit, men de penge er så godt givet ud, og det er en god investering i din blog hvis du vil gøre det nemt for dig selv at starte og udvide din emailliste.

Hvis du ikke kender ConvertKit, så tag et kig på deres demo* her, der er nemlig mange smarte funktioner som du helt sikkert også vil få glæde af på din blog. Når du har tilmeldt dig ConvertKit* eller en anden service (eller du vælger at bruge en simpel g-mailkonto til en start) så er du klar til at gå igang.

Hvordan starter man en emailliste?

Første skridt er selvfølgelig at have et sted hvor folk kan tilmelde sig din liste. Du skal derfor have placeret tilmeldingsformularer strategisk på din blog. De allerbedste steder er de steder alle ser, som øverst lige midt på forsiden. Her vil du måske hellere vise noget af dit blogindhold, og så må du finde det næstbedste sted. Jeg synes at sidebaren fungerer rigtig godt til tilmelding af nyhedsbrev, og så indsætter jeg som regel en tilmeldingsformular til sidst i mine blogindlæg hvis det giver mening.

Nu er det bare at gå igang med at lave noget godt indhold på din blog, så folk får lyst til at tilmelde sig dit nyhedsbrev. Du kan også tænke i lidt mere kreative baner, og love din emailliste eksklusivt indhold, som kun er tilgængeligt for din liste. Dermed giver du folk en ekstra grund til at tilmelde sig. Du må dog i følge GDPR ikke kræve en emaillistetilmelding som “betaling” for for eksempel en E-bog eller et andet produkt. Hvis du har gratis produkter på din side, så skal de kunne hentes af alle, også selvom de ikke ønsker at modtage dine nyhedsbreve.

Læs også: GDPR for Bloggere

Jeg håber det gav lidt inspiration til hvordan du kan bruge nyhedsbreve på din blog, smid gerne en kommentar herunder hvis du har spørgsmål til opsætning af emaillister eller nyhedsbreve generelt, så vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe. Og så husk da lige at tilmeld dig mit nyhedsbrev herunder 😉

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag kurset: 28 dage til en succesfuld blog

I gennem kurset lærer jeg dig præcis hvordan du starter en succesfuld blog, som du herefter kan begynde at tjene penge på! Du lærer alt fra bunden, og behøver ikke teknisk erfaring for at være med.

Når du tilmelder dig, accepterer du min Privatlivspolitik

Tilmeldt! Tjek din mail for at bekræfte!