Sådan starter du din emailliste i 2018 og udsender nyhedsbreve!

Min Facebook Live i går handlede om nyhedsbreve og emaillister, et emne der optager mange af Jer læsere. Og med god grund! Det er nemlig et super vigtigt element når vi taler om at skabe en succesfuld blog. Derfor har jeg også lavet min LIVE udsendelse om til dette blogindlæg, så endnu flere kan få glæde af de tips og tricks jeg delte igår. Jeg har tilmed redigeret videoen en smule, så du nu kan se den med de slides, jeg manglede under min LIVE, og i en lidt redigeret version, hvor alt unødvendig snik snak er skåret fra.

Lær hvordan du starter din emailliste med ConvertKit i videoen herunder:

Har du lyst til at prøve ConvertKit gratis i 14 dage, så vil jeg blive super glad hvis du vil bruge mit link til at oprette dig med

–> Prøv ConvertKit gratis i 14 dage! <– Reklamelink

Hvad er et nyhedsbrev og en emailliste

En emailliste er en liste af emailadresser på personer, der har sagt ja til at du må sende den nyhedsbreve, og nyhedsbreve er altså de emails du sender ud til din emailliste.

Hvorfor skal du lave en emailliste

En emailliste er den sikreste måde at komme i kontakt med dine læsere på. Hvis Facebook lukker ned i morgen, har du ingen måde at komme i kontakt med dine følgere på, og hvad så? Det sker nok ikke, men emailadresser er en sikker vej at kommunikere, fordi en emailliste er DIN! Det er et digitalt telefonnummer du kan bruge til at “ringe” dine læsere op på.

Hvordan laver du en emailliste

Jeg vil anbefale dig at lave din emailliste igennem en email marketing klient fra starten. Det gør det nemmest for dig selv, og det er det der virker mest professionelt. Den jeg bruger, og også anbefaler til dig, er ConvertKit (reklamelink) – fordi det bare giver dig de bedste muligheder for at styre, segmentere og udvide din emailliste. I videoen i toppen af siden kan du se en demo af hvordan det virker, og hvor nemt det i virkeligheden er. Du kan få en gratis prøveperiode på ConvertKit her, og du skal ikke indtaste nogen kortoplysninger for at komme igang. Det betyder også at du ikke behøver at afmelde dig efter de 14 dage, men du kan bare lade være med at betale efter periodens udløb hvis du ikke ønsker at fortsætte.

GDPR – Hvad skal vi huske på i forhold til emaillister

Det vigtigste at huske på, er at folk skal sige aktivt ja til at være på din emailliste. Det betyder at du ikke må have et forudafkrydset felt på din side, hvor folk bliver tilmeldt dit nyhedsbrev, hvis de køber et produkt af dig eller tilmelder sig noget andet. Du må heller ikke tage en emailadressen “som betaling” for et produkt eller en service. Du må derimod gerne tilbyde eksklusivt indhold til folk på din emailliste, så det er lidt et spørgsmål om hvordan man formulerer sig.

Hvad kan man skrive i sit nyhedsbrev?

Du kan skrive om alt i mellem himmel og jord i dit nyhedsbrev. Jeg synes dog, at du skal gøre dit nyhedsbrev til noget særligt – de tilmeldte skal få mere end de kan få ud af bare at læse på din blog. Giv dem ekstra information, eksklusive downloads eller tips du ikke deler på din blog. Det skal være sådan, at de slet ikke har lyst til at afmelde sig, fordi du giver fantastisk indhold i dit nyhedsbrev. 11 Ideer til hvad du kan skrive om i dit nyhedsbrev:

  • Nyhedsbrev relateret til nye blogindlæg
  • Download til gratis produkter
  • Det man ikke kan læse på bloggen – behind the scenes
  • Eksklusivt indhold og tips
  • Opsamling på populære indlæg
  • Tips der kan hjælpe på deres udfordringer
  • Stil spørgsmål og få nye ideer til indhold
  • Teasers til nyt indhold eller produkter
  • Tips til produkter eller værktøjer du bruger
  • Om dig – hvor dine læsere kan lære dig bedre at kende
  • Eksklusive rabatkoder eller konkurrencer

Det vigtigste i dit nyhedsbrev er dog din call to action i slutningen af nyhedsbrevet. Nu har folk læst din email, hvad så? Hvad skal dine læsere gøre nu? Lav en klar call to action hvor du skriver hvad du vil have dine læsere skal gøre nu. Skal de læse et bestemt indlæg på din blog?, skal de svare dig på et spørgsmål eller måske deltage i en konkurrence?.

Hvor tit skal man sende nyhedsbreve?

Hvor tit man skal sende nyhedsbreve er lidt en balancegang. Man vil ikke sende for tit, men eller ikke forsømme sin emailliste ved ikke at holde kontakten. Min erfaring siger at en gang pr uge, eller en gang hver 14. dag, er passende for de fleste.

Hvad skal du gøre for at komme igang idag?

Nu er du klar til at starte din emailliste. Når du har set videoen i toppen af indlægget, er du klædt godt på til at give dig i kast med din 14. dages prøveperiode med ConvertKit. Du kan jo udfordre dig selv, og se hvor stor en liste du kan lave på de 14 dage – herefter kan du eksportere listen og stoppe dit abonnement, eller du kan vælge at betale for ConvertKit og fortsætte det gode arbejde. Jeg er sikker på at du også vil elsker ConvertKit lige så meget som jeg gør!