Hvad er en blog? Det og mange andre spørgsmål omkring blogs og det at være blogger vil jeg forsøge at svare dig på i dette indlæg. 

hvad er en blog? Det og mange andre bloggerrelaterede spørgsmål giver jeg dig svar på i dette indlæg.

Definition – Hvad er en blog?

En blog er en hjemmeside, hvor man skriver små artikler – såkaldte blogindlæg – som bliver vist på din blog. En blog kan bruges på flere måder, det kan enten være en personlig blog hvor du skriver om et bestemt emne eller dit liv generelt, eller det kan være en kommerciel blog, der forsøger at promovere et specifikt produkt eller en service for din virksomhed.

På blogindlæg findes man oftest et kommentarfelt i bunden af siden, og her kan man stille spørgsmål til indholdet i blogindlægget, eller komme med sin egen mening på emnet. En blog er altså også en platform for kommunikation mellem læseren og bloggeren.

Hvad er en blogger?

Personen der driver bloggen kaldes for en blogger. Det kan enten være en blogger, der blogger for at have et kreativt fristed og som ingen kommerciel interesse har, altså en person der blogger på hobbybasis. Der findes også professionelle bloggere, der arbejder på deres blog for at tjene penge på den eller sælge deres ydelser eller produkter, til de læsere der finder frem til deres blog.

Hvorfor starte en blog?

At være blogger kan let komme til at lyde som et luksuriøst og nemt liv, med let tjente penge. Lad os aflive den myte med det samme! Der er gode penge at tjene på en blog, men du kommer ikke sovende til dem, og slet ikke fra den ene dag til den anden. Som med alle andre virksomheder, tager det tid at opbygge en blog-virksomhed og en rimelig indkomst. Dog er det billigere at starte en blog end så mange andre typer af virksomheder, da du ikke har udgifter til fysiske produkter eller andre dyre udgifter forbundet med din opstart.

En blog kan give dig rigtig mange gode ting. De fleste starter en blog, fordi de har noget de gerne vil dele med omverden. Det kan være opskrifter, undervisning eller deres liv helt generelt. Med en blog kan du dele alle dine ideer, opbygge en følger-skare af interesserede læsere, og tjene penge, der kan hjælpe dig med at udleve dine drømme. Hvad enten det er mere tid med familien eller økonomisk råderum til at rejse mere.

En blog er din helt egen! Det er dit personlige rum på nettet, hvor du bestemmer alting. Du kan gøre som du vil, udleve alle dine kreative fantasier, og bruge din viden til at skabe noget værdifuldt, der kan hjælpe andre. Du kan også bruge din blog som platform til at opbygge et forhold til andre mennesker online, en blog kan være starten på et helt fællesskab af personer med samme interesse som din.

Læs mere: 10 gode grunde til at du skal lave en blog!

Hvilke typer af blogs findes der?

For at få succes med din blog, kan det være en god ide at vælge en niche eller et specifikt emne du skriver om. Det vil gøre, at dine læsere vil komme tilbage til din blog igen og igen, når du har ramt den rigtige målgruppe. En blog omkring alt mellem himmel og jord vil have svært ved at holde på trafikken, og svært ved at opnå “ekspert-status”.

Der findes uendeligt mange genre af blogs, her er nogle af dem:

  • Morblogs
  • Madblogs
  • Modeblogs
  • Fitnessblogs
  • Livsstilsblogs
  • Rejseblogs
  • Osv..

Hvor lang tid tager det at have en blog?

Der er ikke nogen færdig opskrift på, hvordan man skal drive sin blog. Nogle bloggere driver “bare” deres blog for sjov, og laver nye indlæg når der er tid i kalenderen. Andre er mere strategiske, og laver nyt indhold ugentlig, ja nogle sågar dagligt.

Du kan altså starte en blog uden at lægge et fast antal timer i den om ugen, men hvis du vil drive din blog som en forretning og tjene penge på den, anbefaler jeg at du sætter min. 8 timer af til den om ugen. Skip Netflix et par aftener, og så finder du hurtigt tiden til at blogge. Du får tilmed meget mere energi af at blogge, end af at ligge på sofaen og spise chips.

Kan man tjene penge på en blog?

JA! Der er masser af penge at tjene online, men du får ikke del i dem uden at lægge hårdt arbejde i din blog først. Blogging er ikke en Get rich quick-metode – det kræver arbejde, tid og masser af tålmodighed! Du skal ikke tro at du tjener penge fra dag 1, men de fleste kan tjene penge indenfor de første 6 måneder eller 1-3 måneder hvis du er meget målrettet og ved hvad du skal fokusere på.

Hvordan kan jeg tjene penge på min blog?

Der findes flere metoder du kan bruge til at tjene penge på din blog på. Her er de mest brugte:

  1. Affiliate marketing – sælg andres produkter og få en betaling for det
  2. Sponsoreret indhold – lav samarbejder med virksomheder
  3. Egne produkter – Sælg e-bøger eller online kurser
  4. Reklamer – Vis reklamer på din blog for andre virksomheder

Læs mere: Hvordan kan man tjene penge på at blogge?

Hvad skal jeg bruge af udstyr?

Du behøver ikke det helt vilde udstyr for at komme i gang med din blog. Hvis du har en computer er du godt stillet, her opretter du nemmest din blog, og laver selve layoutet.

Hvis du ikke har en computer kan du også blogge fra din telefon eller din tablet, der findes apps du kan installere og blogge fra når du er klar. Så kan du altid arbejde på din blog når du har tid, lige meget hvor du er.

Hvad koster det at oprette en blog

En blog er en billig forretning at starte i forhold til mange andre. Der er ikke mange udgifter til opstarten. Jeg anbefaler altid at du starter din blog på dit eget domæne og køber hostingen selv, fremfor at vælge at blogge gennem et bloggernetværk. Særligt hvis du har intentioner om at tjene penge på din blog!

Priser til opstart – vælg mellem:

Domæne og hosting (med rabatkode): 320,5 kr (for 1 år)
Domæne og hosting inkl 1-klik-wordpress (med rabatkode): 422,5 kr (for 1 år)

Læs mere om hvordan du starter din blog og få min rabatkode her

Hvad koster det at drive en blog?:

Det koster også et lille beløb at drive din blog. Årligt skal du betale for fornyelse af domæne og hostingløsningen. Du skal dog ikke betale oprettelsesgebyr igen, så de efterfølgende år bliver billigere end det første.

Du behøver ikke andet end domæne og hosting for at drive din blog, men jeg anbefaler dig at sætte penge af til at opbygge din emailliste og drive dit nyhedsbrev, da det er den vigtigste investering du kan lægge i din blog:

Email-klient – ConvertKit: Ca. 160 kr pr måned
Her laver du din emailliste og dit nyhedsbrev, læs her hvorfor det er det vigtigste for din blog!

Betalt annoncering på Facebook: Valgfrit beløb
Det er en god ide at annoncere for nogle af de tilbud du har på din blog via Facebook, for at få flere folk ind på din blog, og på din emailliste.

Så – Hvad er en blog? Det ved du nu! Vil du starte din egen blog, så tilmeld dig med din email-adresse, og modtag “28 dage til en succesfuld blog” direkte i din mailboks med det samme!

 

Gratis Kursus til alle tilmeldte på mit nyhedsbrev!

28 dage til en succesfuld bog - Sådan starter du din egen blog idag!

Vil du lære, hvordan du kan starte din egen succesfulde blog på 28 dage? Så tilmeld dig mit nyhedsbrev herunder, og modtag mit kursus, der tager dig i hånden hele vejen, og hjælper dig med at skabe en succesfuld blog fra bunden!

 

Du vil blandt andet lære om:

- Hvordan du findet dit blogemne

- Hvordan du opretter din blog

- Hvordan du personliggør din blog

- Hvordan du skriver dit første indhold

- Hvordan du laver en plan for din blog

- Hvordan du starter på din emailliste

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag kurset: 28 dage til en succesfuld blog

I gennem kurset lærer jeg dig præcis hvordan du starter en succesfuld blog, som du herefter kan begynde at tjene penge på! Du lærer alt fra bunden, og behøver ikke teknisk erfaring for at være med.

Når du tilmelder dig, accepterer du min Privatlivspolitik

Tilmeldt! Tjek din mail for at bekræfte!